Saturday, 18 July 2015

Beanie til kvinder-uden-hår

Min dejlige faster og veninde blev i vinters ramt af brystkræft og måtte igennem et langt og hårdt forløb med kemo, som resulterede i at hun mistede håret. Hun gik straks igang med at lede efter huer til 'kvinder-uden-hår', men det viste sig at være svære end forventet. Det meste var tørklæder eller meget 'damede' huer, som samtidige var ret dyre. Så efter at have søgt nettet tyndt gik vi i gang med at lave vores egne beanies.

Der er en del hækleopskrifter på beanier på nettet, men de fleste er lavet med en stor nål, som giver store huller. Min faster ønskede en der var tæt, så man ikke kan se hovedbunden igennem. Så jeg gik igang med at lave mit eget mønster med hæklenål 3,5.

Dette er andet forsøg, hvor jeg selv står model:
Stribet beanie
Huen er hæklet i bomuldsgarn, så den kan bruges om sommeren uden at blive alt få varm.
Jeg er blevet ret vild med dem, så skal helt klart lave et par beanier til mig selv til vinter. Og måske der også kommer et par under juletræet i år :)

Min faster er god til at sy, og har lavet en større produktion af gamle t-shirts på symaskine, som er blevet ret fede!

Tuesday, 7 July 2015

Lykkeligt brudepar

I lørdags blev min lillebror gift og det blev fejret med en fantastisk bryllupsfest.
Det er over et år siden han friede, så jeg har haft god tid til at lægge hovedet i blød om hvordan jeg nu skulle vise min 'hyldest' på dagen. Jeg er ikke den store taler - for at sige det mildt. Bare tanken om at skulle holde tale foran 70 mennesker giver mig koldsved. Og sangskriver er heller ikke min største force. Så jeg besluttede at finde en anden - kreativ måde - og det endte måske ikke så overraskende med noget hæklet: Min egen 'mormor'-version af en tale.

Resultatet blev dette hæklede brudepar, som jeg har prøvet at få til at ligne brudeparret.

Brudepar

Tøjet fik jeg først lov at se på dagen, så det er lavet ud fra, hvad jeg diskret har fået ud af parret undervejs. Så det var ekstra spænding på dagen. Helt rigtig ramte jeg ikke, men tæt på med det meste. Og sjovt var det i hvert fald at lave :)
 
Bruden
Traditionen tro er bruden selvfølgelig iført noget lånt (øreringe), gammelt (sløret, der er lavet af en gammel BH), blåt (strømpebånd under kjolen) og nyt (resten).

Gommen
Parret og tøjet er lavet efter eget design uden mønster.

Saturday, 20 June 2015

Sjove rangler

Min seneste dille er rangler i diverse glade farver :)

Efter at have lavet diverse små bamser med raslebokse, så de kunne bruges som rangle, måtte det være på tide at hækle nogle klassiske rangler. De første to rangler jeg lavede, var en barselsgave til mine venindes kommende tvillinger. Men da jeg først havde lavet de to rangler, kunne jeg ikke lade være med at lave flere som forskellige dyr i nye farvekombinationer.

Jeg elsker at hækle børnelegetøj, hvor man kan lade fantasien få frit løb :) Og ranglerne er et hit blandt de helt små, fordi de er nemme at få fat på pga. den tynde 'krop'. Ørene og snuden giver lidt ekstra at gnaske på :)

Jeg bruger et fast grundmønster (se nedenfor) med en rasle i 'hovedet' og blød 'krop'. Når du har lavet grundformen, er det bare at udbygge med øre, snude, øjne osv. alt efter hvilket dyr der ønskes. Som I kan se på mine foreløbige kreationer, er der ingen grænser for hvad man kan lave.

Jeg er blevet helt bidt og jeg kan ikke lade være med at gå og tænke på hvilket dyr jeg skal lave næste gang. Foreløbig har jeg lavet disse. Og en ny er allerede i fuld gang på hæklenålen...

Slange, pink rabbit og giraf
Bamse
Kat og kanin
De er super nemme og hurtigere at lave.

BASISOPSKRIFT

Jeg har brugt hæklenål str. 2,5 til alle delene.

Materialer:
  • Bomulds garn (nemt at smide i vaskemaskinen)
  • 2.50 mm hæklenål
  • Rasleboks
  • Broderinål til at brodere ansigt og påsy delene

Forkortelser
sc = fastmaske
Inc = 2 sc i 1 sc
Dec = hækle 2 sc sammen

Grundform
(Starter med 'hovedet')
Runde 1: Magisk ring (6)
R2: inc (12)
R3: 1sc, inc (18)
R4: 2sc, inc (24)
R5: 3sc, inc (30)
R6: 4sc, inc (36)
R7: 5sc, inc (42)
R8: 6sc, inc (48)
R9: 7sc, inc (54)
R10: 8sc, inc (60)
R11-17: sc  (60)
R18: 8sc, dec (54)
R19: 7sc, dec (48)
R20: 6sc, dec (42)
R21: 5sc, dec (36)
R22: 4sc, dec (30)
R23: 3sc, dec (24)
R24: 2sc, dec (18)
R25-44: sc (18)
R45: 2sc, inc (24)
R46: sc (24)
R47: 3sc, inc (30
R48-49: sc (30)
R50: 3sc, dec (24)
R51: 2sc, dec (18)
R52: sc, dec (12)
R53: dec (6)
Luk af.

Hvis du bruger ideen vil jeg meget gerne se dine kreationer :) 

Friday, 20 March 2015

Dyr i plysgarn

Jeg er vild med det udtryk, som plysgarn giver - de sødeste bamser med høj nutte-faktor. Men jeg kommer nok aldrig til at elske at skulle hækle med det.

Min lille kusine på 8 har længe plaget om en hæklet blød kanin-bamse. Så da jeg endelig fik taget mig sammen, skulle den selvfølgelig hækles i plysgarn. Her er resultatet:

Mønsteret er improviseret undervejs, hvilket dog ikke kan anbefales. Plysgarnet gør det rigtig svært at pille op igen, så der er ikke plads til fejl eller ændring af mønsteret når først man er startet. Men er nu godt tilfreds med resultatet alligevel:)

Nedenfor er mit allerførste forsøg med plysgarn: En nullermand til min lillesøster.


Wednesday, 18 March 2015

Minion-bamse

Jeg elsker de skønne og sjove minions, så da en af mine venner, der også er tossede med de gule figurer, fortalte at han skulle være far igen, var jeg ikke i tvivl om hvad der skulle hækles til barselsgave. Og da navnet så faldt på Agnes (det samme som pigen i Despicable Me filmen ) kunne det jo ikke have passet bedre!

Jeg har tidligere lavet små minions, men denne gang var målet en stor kramme-minion-bamse :)


Han er hæklet efter billede uden mønster og er 40-50 cm høj. Logoet på buksesmækken er skiftet ud med et A for Agnes.

Her er de små minion-bamser, som jeg hæklede for et par år siden. De er lavet efter WolfDreamers opskrift.



Monday, 29 December 2014

En glad krammebamse

Seneste kreation er endnu en barselsgave til en veninde og hendes kommende lille dreng.

Det blev et af de projekter, der løbende improviseres og udvikler sig. Det gør nogle gange hækleriet endnu sjovere, når man selv bliver overrasket over resultatet :)

Målet var en blød og krammeagtig bamse til en lille ny verdensborger....så er godt tilfreds med resultatet :) Han er ikke fyldt for meget, så han er rigtig krammeagtig. I midten er en rasleboks, til lidt ekstra underholdning.


Sunday, 28 December 2014

Dåsecovers til ham og hende

Mit seneste projekt skiller sig lidt ud fra mine andre hæklerier, der hovedsaligt udgøres af bamser og barselsgaver; de populære dåsecovers :)

Min bror er en rigtig drengerøv, der ikke mener at man kan se fodbold uden øl, så han skulle selvfølgelig have et storbarmet dåsecover under juletræet. Da jeg delte ideen med min mor bestilte hun straks et til hendes mand,...og ja så jo synes jeg ikke at min mor skulle snydes, så hun fik herre-udgaven - som fik en improviseret g-streng på, så han også kunne være lidt sober.

Og de vakte stor glæde og smil hos både modtagere og andre julegæster ;)

Her er de tre i en nogenlunde sober udgave...


Og den frække udgave...

Opskriften på dåsecoverne med brysterne og BH-erne er lavet ud fra Lise Halagers opskrift, som du kan finde her. Jeg har dog ændret en lille smule for at få det at passe til øldåsernes størrelse. I 'bunden' på kroppen har jeg lavet 10 omgange, der udvider med 6 i hver omgang indtil cirklen er 60 masker i omkredsen. Brysterne er også gjort større, men det kan man jo tilpasse efter ønske :)

Min bror ønskede sig en matchende g-streng, så ikke hun er så bar forneden, så der ligger er et par klar nu. Den er lavet ved at slå 20 luftmasker op og tage én maske ind for hver række.

Herre-udgaven er lavet efter egen opskrift med inspiration fra de mange forskellige udgaver, der ligger på Facebook.


'Kroppen' laves på samme måde som kvinde-udgaven.

Tissemand
omg. 1: 6 fm i en magisk ring
omg. 2: 2i1 i hver (12)
omg. 3: 1 fm, 2i1 (18)
omg. 4: 2 fm, 2i1 (24)
omg. 5: 3 fm, 2i1 (30)
omg. 6-7: 1 fm i hver (30)
omg. 8: 3 fm, 2 fm sm. (24)
omg. 9: 16 fm, 4x2 fm sm. (20)
omg. 10-16: 1 fm i hver (20). Luk af.
Hvis du ønsker hår, kan du sy brunt garn i bagerste række på halvdelen af omg. 16.

Kugle (x2)
omg. 1: 6 fm i en magisk ring
omg. 2: 2 fm i hver (12)
omg. 3: 1 fm, 2i1 (18)
omg. 4: 2 fm, 2i1 (24)
omg. 5-6: 1 fm i hver (24)
omg. 7: 2 fm, 2 fm sm. (18)
Luk af.

Godt nytår!