Saturday, 18 July 2015

Beanie til kvinder-uden-hår

Min dejlige faster og veninde blev i vinters ramt af brystkræft og måtte igennem et langt og hårdt forløb med kemo, som resulterede i at hun mistede håret. Hun gik straks igang med at lede efter huer til 'kvinder-uden-hår', men det viste sig at være svære end forventet. Det meste var tørklæder eller meget 'damede' huer, som samtidige var ret dyre. Så efter at have søgt nettet tyndt gik vi i gang med at lave vores egne beanies.

Der er en del hækleopskrifter på beanier på nettet, men de fleste er lavet med en stor nål, som giver store huller. Min faster ønskede en der var tæt, så man ikke kan se hovedbunden igennem. Så jeg gik igang med at lave mit eget mønster med hæklenål 3,5.

Dette er andet forsøg, hvor jeg selv står model:
Stribet beanie
Huen er hæklet i bomuldsgarn, så den kan bruges om sommeren uden at blive alt få varm.
Jeg er blevet ret vild med dem, så skal helt klart lave et par beanier til mig selv til vinter. Og måske der også kommer et par under juletræet i år :)

Min faster er god til at sy, og har lavet en større produktion af gamle t-shirts på symaskine, som er blevet ret fede!

Tuesday, 7 July 2015

Lykkeligt brudepar

I lørdags blev min lillebror gift og det blev fejret med en fantastisk bryllupsfest.
Det er over et år siden han friede, så jeg har haft god tid til at lægge hovedet i blød om hvordan jeg nu skulle vise min 'hyldest' på dagen. Jeg er ikke den store taler - for at sige det mildt. Bare tanken om at skulle holde tale foran 70 mennesker giver mig koldsved. Og sangskriver er heller ikke min største force. Så jeg besluttede at finde en anden - kreativ måde - og det endte måske ikke så overraskende med noget hæklet: Min egen 'mormor'-version af en tale.

Resultatet blev dette hæklede brudepar, som jeg har prøvet at få til at ligne brudeparret.

Brudepar

Tøjet fik jeg først lov at se på dagen, så det er lavet ud fra, hvad jeg diskret har fået ud af parret undervejs. Så det var ekstra spænding på dagen. Helt rigtig ramte jeg ikke, men tæt på med det meste. Og sjovt var det i hvert fald at lave :)
 
Bruden
Traditionen tro er bruden selvfølgelig iført noget lånt (øreringe), gammelt (sløret, der er lavet af en gammel BH), blåt (strømpebånd under kjolen) og nyt (resten).

Gommen
Parret og tøjet er lavet efter eget design uden mønster.